Formål:
Afprøvning af nye undervisningsformater, med afsæt i både at motivere læring og fjerne hindringer for læring:
1: At skabe materialer der understøtter ligeværdig mulighed for deltagelse, uanset instrument (instrumentgrupper) og sangstemme(r), alder, køn, evner, tilhørsforhold, talent. Det gælder både en deltagelse her-og-nu, og en stimulering til deltagelse for livet.
2: At skabe mulig deltagelse fra første minut man træder ind i musikskoleverdenen, alt fra at kunne spille/synge værkerne alene, eller sammen med andre – alt fra duo og op til store ensembler, inkl. de traditionelle orkestre og ensembler.
Ved deltagelse forstås BÅDE deltagelse i en eksisterende ramme OG rum til egen kreative udfoldelse i rammen. Det fordrer at et del-element fokuserer på sidstnævnte, f.eks. via egen skaben (improvisation, komposition), og refleksion muligheder i deltagelsen.
Materialerne:
Er skabt ud fra et ønske om:
· Musikpædagogiske producerede materialer, som hen over en årrække er afprøvet i praksis i undervisningen på de danske musik- og kulturskoler.
· En samarbejdsaftale på indspilning med et professionelt orkester, ensemble, band, i forhold til deres fortolkning af det musikpædagogiske materiale.
· Efterfølgende formidling og deling af materialerne, som kan tilgås kvit og frit.
Produktion:
- styres fra Musikskolen på Mors – ejer af projektet. Det gælder udvælgelse af materialer og samarbejdspartnere, styring af produktion og offentliggørelse af materialerne på hjemmesiden.
Fastelavnssangene er udviklet sammen med musiklærere fra Musikskolen på Mors og Holstebro Musikskole. Arrangementerne er indspillet af ”Wonderbrazz” med optagelse og redigering af Pelle Fridell. Emil N. Christensen har produceret ”Boomwackers”-videoerne.
Kommende samarbejder:
Vi arbejder på at række ud til nye samarbejdspartnere (musik/kulturskoler, orkestre, ensembler, bands) i forhold til kommende produktion og indspilninger. Har man lyst til at være med, så kontakt os gerne omkring ide.